Saturday, March 24, 2007

Forskellen mellem positivisme og socialkonstruktivisme

Der er en afgrundsdyb forskel mellem positivismen og Socialkonstruktivismen. Hvor den første er en ren empirisk og kvantitativ teori, er den sidste langt mere kvalitativ. Positivisterne mener, at videnskab kun skal forklare, mens socialkonstruktivismen lægger vægt på også at forstå. Socialkonstruktivismen afviser positivismens idé om enhedsvidenskab. De mener, at positivismens ideal om en objektiv videnskab er forfejlet. Al videnskab, også den naturvidenskabelige er en eller anden udstrækning underlagt subjektive fænomener som fx mening, hensigt og intention. Hvor man i naturvidenskaben sigter mod årsagsforklaringer ud fra universelle lovmæssigheder, sigter man i samfunds- og åndsvidenskaberne mod meningsforståelse af individuelle og subjektive fænomener. Der er altså tale om, at positivismen og socialkonstruktivismen har helt forskellig ontologi. Positivismen ser virkeligheden som neutral og objektiv, bestående af enkeltstående ting og sansedata (Hansen & Simonsen, 2004). Mens socialkonstruktivismen ser verden, eller i hvert fald vores opfattelse af verden som en konstruktion, og derfor subjektiv og ikke neutral.

1 comment:

Unknown said...

Hvilke ligheder er der så?