Socialkonstruktivisme som videnskabsteori

Meget interessant artikel af forsker fra CBS (Søren Barlebo Wenneberg), som ser nærmere på, hvordan social konstruktismens populæritet blandt forskere spiller ind på videnskaben som institution.

LINK

Jeg finder især dette afsnit interessant:

Men hvis videnskabsfilosofiens udvikling fra positivismen til socialkonstruktivismen – over Popper, Kuhn, Lakatos og Feyerabend – viser noget, er det at sandhedsproblematikken ikke er så simpel igen. Ja – faktisk er hele måden at begribe problemstillingen på problematisk. For det fundamentale skel mellem vores viden og virkeligheden er ikke let at opretholde. Det er i hvert fald ikke videnskabens udgangspunkt og grundlag. Tværtimod er dette skel – hvis det overhovedet er muligt – resultatet af videnskabens udvikling og aktivitet. Videnskaben flytter løbende grænsen mellem vores ideologiske og samfundsmæssige viden og virkeligheden selv. En gang havde vi både viden om hekse og hekse i virkeligheden. Nu indeholder virkeligheden ikke længere hekse, der er kun viden om hekse. Allerede Kuhns paradigmebegreb og hans inkommensurabilitetstese peger tydeligt i den retning, at skellet mellem vores forestillinger om virkeligheden og virkeligheden ikke er simpelt (Kuhn 1973).